UDSTRØMSMÆNGDER

Den vandmængde, som skal ledes ud (eller ind) gennem afvandingsslusen er afhængig af, hvor mange af slusens 14 porte, der er åbnet, hvor meget der er åbnet og - ikke mindst - hvor stor forskellen mellem vandstanden i fjorden og vandstanden i havet er.

For at kunne lede vandet fra fjorden ud i havet skal havvandstanden være lavere end fjordvandstanden. Ved normale forhold giver dette ingen problemer, idet fjordvandstanden normalt ligger 20-30 cm over DNN (Dansk Normal Nul), og havvandstanden normalt ved lavvande (2 gange i døgnet) kommer ned på 30 – 40 cm under DNN eller lavere.

Når alle slusens 14 porte er åbne, og havvandstanden ligger 60 cm under fjordvandstanden, kan der lukkes
3,6 mio m³/time fjordvand ud i havet
svarende til 1.000 m³/sekundet.

(Der vil altså kunne fyldes 50-100 svømmebassiner i minuttet med fjordvand!).

Når kun 8 porte åbnes, bliver udstrømsmængderne med 60 cm’s vandspejlsforskel:
2,1 mio m³/time ell. 580 m³/sekund.

Hvis forskellen på fjord- og havvandstand bliver 1,00 m (f.eks. ved en fjordvandstand på +0,30 m DNN og et lavvande i havet på -0,70 m DNN) ville udstrømsmængden blive 4,7 mio m3/time. En så kraftig strøm gennem afvandingsslusen giver imidlertid en kraftig påvirkning på slusebygværket og på de tilstødende konstruktioner, og slusen lukkes derfor, når vandspejlet bliver større end ca. 0,90 m.





HVAD SKAL FJORDEN AFVANDE ?

Tilløbet til fjorden.

Afstrømning er det vand, som strømmer fra oplandet til grøfter, bække og åer og videre til søer, fjorde, sunde, bælter og havet. I forbindelse med denne beskrivelse af forholdene i Ringkøbing Fjord betegnes den samlede afstrømning, som ledes til recipien, Ringkøbing Fjord, som tilløb til fjorden. Oplandet, som tillider ferskvand til Ringkøbing Fjord, er som vist på figurerne herunder.

Oplandet har en samlet størrelse på 3.470 km2, altså ca. på størrelse med Fyn. 72% af oplandet udgøres af Skjern-Å-systemets opland, 15% af Stadil Fjords opland og de resterende 13% af det øvrige opland. Stadil Fjord skal medregnes, fordi den gennem Vonå er i forbindelse med Ringkøbing Fjord.

Tilledningen af ferskvand fra fjordens forskellige oplande er opgjort på baggrund af målinger fra diverse vandføringsstationer, bl.a. målingerne fra vandføringsstation Ahlergaard, beliggende ved Skjern , ca. 12 km øst for Skjern.

De daglige tilløb til fjorden varierer mellem 2 mio. m3 i tørre sommermåneder og 10-12 mio. m3 i våde vinter- og forårsmåneder. Enkelte gange er der registreret mindre tilløb om sommeren og væsentligt større tilløb om vinteren. De 6 største registrerede tilløb er følgende :

Den 4. marts 1995 18 mio. m³
Den 18. januar 1984 17 mio. m³
Den 30. oktober 1980 17 mio. m³
Den 18. marts 27 mio. m³
Den 13 februar 1958 25 mio. m³
Den 8. februar 1945 24 mio. m³


De sidstnævnte tre store tilløb er registreret i forbindelse med tøbrud.

(I oktober 1998 blev registreret tilløb på 13 mio m3/døgn, i oktober 1999 op til 17 mio m3/døgn!)



Fjorden.


Ringkøbing Fjord er landets største lagunefjord, med en udstrækning fra nord til syd på ca. 30 km og fra øst til vest på 10-12 km. Fjordens vandareal, opgjort ved en vandstand på +0,20 m DNN, er ca. 290 km2.

Den gennemsnitlige vanddybde i fjorden er ca 1,9 m (ved +0,20 m DNN).

De dybeste områder i fjorden er Nordre Dyb SV for Ringkøbing, med vanddybder på ca. 3,4 m, Stauning Dyb, SØ for Hvide Sande, med vanddybder op til 4,5 m og Søndre Dyb,V for Skjern Å’s udløb i fjorden, med vanddybder på ca. 3,6 m.
Hele fjorden indeholder ved en vandstand på +0,20 m DNN ca. 560 mio m3 vand.


Fjordvandstanden.
Vandstanden i fjorden skal i henhold til slusedirektivet holdes indenfor nærmere fastlagte grænser, for tiden: +0,10 m DNN - +0,35 m DNN, midten af juli - slutningen af september: +0,10 m DNN - +0,20 m DNN.

Da afvandingsslusen har en rigelig stor kapacitet, kan disse grænser normalt overholdes. Problemerne opstår, når vandstanden i havet er høj og højere end fjordens vandstand i længere perioder, og der samtidigt er stort tilløb til fjorden. Dette problem opstår med jævne mellemrum især i vintermånederne og hænger sammen med vinden fra SV giver højvande i havet og bringer megen nedbør med sig.
Et andet problem med vandstanden i fjorden og langs fjordens kyster er, at kraftige vestlige vinde, som blæser henover fjordens store vidder, kan presse vandet mod fjordens østkyster og give store lokale vandspejlsstigninger.
Her er området ved Bork, ved den sydlige del af fjorden, mest udsat: Ved orkanen den 3. december 1999 drejede vinden/orkanen om eftermiddagen fra SV til NV. Det betød, at vandstanden ved Bork i løbet af få timer steg til +1,53 m DNN.