1924-loven og sluseudvalget.
I 1915 måtte en gravet udløbskanal ved Hvide Sande lukkes, fordi ud- og
indløbsstrømmens erosion af kanalens bund og sider kom helt ud af kontrol. I de
efterfølgende år blev der udarbejdet flere forslag til en endelig ordning af
udløbsforholdene fra Ringkøbing fjord, og i december 1923 fremsatte daværende
minister for offentlige arbejder N.N. Slipsager forslag til Lov om ordning af
afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m..
Loven, som blev vedtaget den 29. marts 1924, gav ministeren bemyndigelse til,
når en række vilkår var opfyldt, at lade anlægge en reguleringssluse og en
skibsfartssluse i den indre dæmning over Hvide Sande kanalen samt at skabe en
gennemsejlingsåbning i de sammenbyggede moler i kanalen.
Slusen blev åbnet den 30. august 1931.
1924-lovens § 5 fastsætter at der skal nedsættes et sluseudvalg.
For tiden består sluseudvalget af følgende:
Chefkonsulent Alex Klug, Trafikministeriet, formand
Afdelingsleder, agronom Karsten Jensen, Fødevareministeriet
Amtsrådsmedlem Harry Jensen, Ringkjøbing Amtsråd
Amtsrådsmedlem Bent Poulsen, Ribe Amtsråd
Fisker Hans Lodberg, fiskeriorganisationerne
som bisiddere deltager følgende i sluseudvalgets møder:
Niels Chr. Nielsen, lodsejerne
Fisker Jes Ebsen, fiskeriorganisationerne
og som embedsmænd:
Kystdirektør Jesper H. Jensen
Slusemester Henning Yde.
Havnechef Erik Clausen
SLUSEBYGVÆRKET.
Afvandingsslusen har en længde på 120 m og en bredde på 24 m.
Slusen består af 14 porte, der hver har en bredde på 6,25 m. Portåbningernes
bund ligger i dybden -4,0 m DNN.
Åbningerne åbnes og lukkes med 14 stigbord som løftes og sænkes med stålwirer og
elmotorer, som er placeret i afvandingsslusens manøvregang. Slusen fjernbetjenes
gennem et PC-styringssystem fra havnekontorets vagtlokale. Såvel slusebygværket
som stigbord har været gennem en gennemgribende renovering i årene 1991 til
1994, og slusen må betegnes som robust og tilfredsstillende, når man tager
bygværkets alder i betragtning.
Det, der giver anledning til konstante bekymringer og udgifter, er den erosion,
som slusestrømmen forårsager på østsiden og vestsiden af slusebygværket, dels op
ad selve bygværket, dels langs tilløbs- og afløbskanal.


UDSTRØMSMÆNGDER
Den vandmængde, som skal ledes ud (eller ind) gennem afvandingsslusen er
afhængig af, hvor mange af slusens 14 porte, der er åbnet, hvor meget der er
åbnet og - ikke mindst - hvor stor forskellen mellem vandstanden i fjorden og
vandstanden i havet er.
For at kunne lede vandet fra fjorden ud i havet skal havvandstanden være lavere
end fjordvandstanden. Ved normale forhold giver dette ingen problemer, idet
fjordvandstanden normalt ligger 20-30 cm over DNN (Dansk Normal Nul), og
havvandstanden normalt ved lavvande (2 gange i døgnet) kommer ned på 30 40 cm
under DNN eller lavere.
Når alle slusens 14 porte er åbne, og havvandstanden ligger 60 cm under
fjordvandstanden, kan der lukkes
3,6 mio m³/time fjordvand ud i havet
svarende til 1.000 m³/sekundet.
(Der vil altså kunne fyldes 50-100 svømmebassiner i minuttet med fjordvand!).
Når kun 8 porte åbnes, bliver udstrømsmængderne med 60 cms vandspejlsforskel:
2,1 mio m³/time ell. 580 m³/sekund.
Hvis forskellen på fjord- og havvandstand bliver 1,00 m (f.eks. ved en
fjordvandstand på +0,30 m DNN og et lavvande i havet på -0,70 m DNN) ville
udstrømsmængden blive 4,7 mio m3/time. En så kraftig strøm gennem
afvandingsslusen giver imidlertid en kraftig påvirkning på slusebygværket og på
de tilstødende konstruktioner, og slusen lukkes derfor, når vandspejlet bliver
større end ca. 0,90 m.

HVAD SKAL FJORDEN AFVANDE ?
Tilløbet til fjorden.
Afstrømning er det vand, som strømmer fra oplandet til grøfter, bække og åer og
videre til søer, fjorde, sunde, bælter og havet. I forbindelse med denne
beskrivelse af forholdene i Ringkøbing Fjord betegnes den samlede afstrømning,
som ledes til recipien, Ringkøbing Fjord, som tilløb til fjorden. Oplandet, som
tillider ferskvand til Ringkøbing Fjord, er som vist på figurerne herunder.
Oplandet har en samlet størrelse på 3.470 km2, altså ca. på størrelse med Fyn.
72% af oplandet udgøres af Skjern-Å-systemets opland, 15% af Stadil Fjords
opland og de resterende 13% af det øvrige opland. Stadil Fjord skal medregnes,
fordi den gennem Vonå er i forbindelse med Ringkøbing Fjord.
Tilledningen af ferskvand fra fjordens forskellige oplande er opgjort på
baggrund af målinger fra diverse vandføringsstationer, bl.a. målingerne fra
vandføringsstation Ahlergaard, beliggende ved Skjern , ca. 12 km øst for Skjern.
De daglige tilløb til fjorden varierer mellem 2 mio. m3 i tørre sommermåneder og
10-12 mio. m3 i våde vinter- og forårsmåneder. Enkelte gange er der registreret
mindre tilløb om sommeren og væsentligt større tilløb om vinteren. De 6 største
registrerede tilløb er følgende :
Den 4. marts 1995 18 mio. m³
Den 18. januar 1984 17 mio. m³
Den 30. oktober 1980 17 mio. m³
Den 18. marts 27 mio. m³
Den 13 februar 1958 25 mio. m³
Den 8. februar 1945 24 mio. m³
De sidstnævnte tre store tilløb er registreret i forbindelse med tøbrud.
(I oktober 1998 blev registreret tilløb på 13 mio m3/døgn, i oktober 1999 op til
17 mio m3/døgn!)

Fjorden.
Ringkøbing Fjord er landets største lagunefjord, med en udstrækning fra nord til
syd på ca. 30 km og fra øst til vest på 10-12 km. Fjordens vandareal, opgjort
ved en vandstand på +0,20 m DNN, er ca. 290 km2.
Den gennemsnitlige vanddybde i fjorden er ca 1,9 m (ved +0,20 m DNN).
De dybeste områder i fjorden er Nordre Dyb SV for Ringkøbing, med vanddybder på
ca. 3,4 m, Stauning Dyb, SØ for Hvide Sande, med vanddybder op til 4,5 m og
Søndre Dyb,V for Skjern Ås udløb i fjorden, med vanddybder på ca. 3,6 m.
Hele fjorden indeholder ved en vandstand på +0,20 m DNN ca. 560 mio m3 vand.
Fjordvandstanden.
Vandstanden i fjorden skal i henhold til slusedirektivet holdes indenfor nærmere
fastlagte grænser, for tiden: +0,10 m DNN - +0,35 m DNN, midten af juli -
slutningen af september: +0,10 m DNN - +0,20 m DNN.
Da afvandingsslusen har en rigelig stor kapacitet, kan disse grænser normalt
overholdes. Problemerne opstår, når vandstanden i havet er høj og højere end
fjordens vandstand i længere perioder, og der samtidigt er stort tilløb til
fjorden. Dette problem opstår med jævne mellemrum især i vintermånederne og
hænger sammen med vinden fra SV giver højvande i havet og bringer megen nedbør
med sig.
Et andet problem med vandstanden i fjorden og langs fjordens kyster er, at
kraftige vestlige vinde, som blæser henover fjordens store vidder, kan presse
vandet mod fjordens østkyster og give store lokale vandspejlsstigninger.
Her er området ved Bork, ved den sydlige del af fjorden, mest udsat: Ved orkanen
den 3. december 1999 drejede vinden/orkanen om eftermiddagen fra SV til NV. Det
betød, at vandstanden ved Bork i løbet af få timer steg til +1,53 m DNN.
|