Renovering af vestporten.
Vestporten i kammerslusen er i løbet af sommeren blevet renoveret.
Porten var sidst på land i 1999, hvor den gennemgik en mindre renovering og nu var tiden kommet
til at få nyt overfladebehandling inde i porten.
.jpg)
Porten er 17,7 meter lang, 7,25 metre høj, 2,5 meter bred og vejer ca. 110 tons, og køre på 4 hjul.
Porten består af 2 tanke. Den nederste tank, fastballasttanken er vandtæt og er 2,2 meter høj.
I bunden er der 44 tons beton og stål som fastballast og ca. 16 tons vand.
.jpg)
Øverst er vandballasttanken, som består af 4 mindre tanke, der alle er forbundet, så det virker som en stor tank.
Vandballasttanken står i forbindelse med det omkringværende vand gennem 2 sæt luger.
Lugerne der to og to er over for hinanden, en på fjordsiden op en på havsiden, lukkes med et klapsystem, hvor der ved hver luger er en klap, som er forbundet med klappen på den modsatte side med en trækstang.
Det virker sådan, at hvis porten er lukket, vil klappen på den side hvor vandstanden er højest,
åbne sig og med trækstangen lukke klappen på den modsatte side.
Tanken vil nu blive fyldt med vand i samme niveau, som på den side hvor vandstande er højest. Porten vil nu være tung og stabil.
Ved slusning udlignes vandstanden så den er ens på begge sider af porten og vandstanden vil falde til samme niveau som uden for porten.
Vandet i porten vil nu være neutral, og porten trykker nu kun 4,5 tons på hjulene, eller godt 1 tons på hvert hjul.
Udskiftning af porten foregår ved, at den ny port ligges i sydsiden af slusen sammen med Mette Marie ( vores lokale slæbebåd), og østporten til fjorden lukkes.
Vestporten bliver kørt næsten helt ud og trækket koblet fra lugerne.
På begge sider bliver nu lukket med nogle spader, som stikkes ned på ydresiden og den øverste tank skulle nu være vandtæt og kan tømmes for vand.
Der hejses 2 pumper ned i tanken og vandet pumpes ud.
Vi starter dog med at fylde den nederste tank helt op inden tanken pumpes tom. Det passer med at når den nederste tank er fyldt og den øverste tom, flyder porten.
Når porten flyder kan sydenden skubbes ind under broen og nordenden trækkes øst på, langs nordsiden af slusen.
Den nye port kan nu trækkes ind under broen og forbindes til trækket i portgraven.
Porten trækkes nu langsom ind og når den er ca. ¾ del inde i portgraven begynder vi at fylde vand i den øverste tank og porten vil synke ned i skinnegraven og stå helt som den skal på skinnerne.
Den nederste tank kan nu tømmes for vand til det passer med ballasten.
Vestporten kom på land og alle tanke blev sandblæst og malet igen. Udvendig blev overfladebehandlingen lappet, alle zinkanoder blev skiftet. Akslerne i hjulene var alle ødelagte.
Porten havde kørt i et år uden centralsmøring. Centralsmøring er et smøresystem som starter så snart porten kører og smørrer alle 4 hjul.
Et år uden smøresystem var nok til at ødelægge alle 4 hjullejer og der skulle laves nye aksler og forringer. Når hjullejerne er slidte vil mudderskraberne, der er placeret foran hjulene, for at skrabe evt. urenheder f.eks. sten af skinnerne, inden hjulet kører over det, komme til at glide på skinnerne, det vil i længden ødelægge skinnerne, derfor er det vigtig at kunne kontrollere om lejerne er slidte.
Til det har vi opfundet en målepind som en dykker kan skubbe ind under porten og måle afstanden til enten mudderskraber eller hjul. Vi målte på østporten og det ser ud til at lejerne er ok, men østporten har også kørt med centralsmørring siden sidst lejerne blev fornyet.
Vestporten er nu på plads igen og reserveporten er kommet på land. Hjullejerne på reserveporten var også ødelagt og er nu ved at blive fornyet.
|