Vejnavne i Hvide Sande

Dakotavej -- Kaniavej -- Jannavej -- Minervavej

Dakota
»Dakota«, der var en fuldrigger pa 1203 brutto tons, var bygget af træ i 1881 af W. Rogers, Bath/Me., og det tilhørte rederiet Ihler i Bremen.

Skibet, der førtes af kaptajn M.E. Schaffer, strandede i Christen Nielsen (Klinks) strandlen i Sønder Lyngvig den 31. januar 1888.

»Dakota« var pa rejse fra Hamborg ~I ,Christiania (Oslo), hvor det skulle have lastet byggematerialer ,til Melbourne i Australien.

Strandingen skete tidlig om morgenen med fralandsvind og snetykning. Kort tid før strandingen, havde udkiggeren varskoet den vagthavende styrmand om, at han kunne høre brænding forude om styrbord, men styrmanden afviste det, da skibet efter bestikket skulle være godt klar af kysten, hvilket viste sig at være forkert, idet »Dakota« kort tid derefter løb på grund og blev stående fast.

Af den 22 mands store besætning omkom kaptajnen og en mand af besætningen, de øvrige kom i land ved egen hjælp.

I en udskrift af en gl strandingsprotokol kan man læse følgende: År 1888 den 31. januar eftermiddag kI. 2 ½  indfandt politimester, borgmester Petersen sig i strandfoged Christen Nielsens strandlen i Sønder Lyngvig i anledning af en dags formiddag kl. 10 ½   modtagen telegrafisk meddelelse om, at fuldrigget skib »Dakota« af Bremerhaven i dag er indstrandet i nævnte strandlen.

Senere på dagen, hvor vi nu sikkert befinder os hjemme hos strandfogeden, og hvor politimester Petersen, konsul Chr. Høy og »Dakota«s førstestyrmand A. Weihmann var til stede, blev sidst nævnte gjort bekendt med de gældende strandingsanordninger, specielt forordningen af 28. december 1836 § 8, hvorefter styrmanden erklærede, at han antager' tysk konsul Chr. Høy, Ringkøbing, som sin kommissioner, og at han må forlange øvrighedens assistance.

Den næste dag, onsdag den 1. februar, foreviste konsul Chr. Høy et telegram, hvori det meddeles ham, at konsuI Andersen i Lemvig havde givet underretning om, at skib og fragt var assurerede i Bremen, og at han har fuldmagt og reserverer assurandørernes ret.

Der fandt derefter forhandling sted mellem styrmand A. Weihmann' med hans antagne strandingskommissionrer konsul Høy pa den ene side, og sognefoged Milter Iversen, Klegod, samt strandfoged Anders Hansen, Søndervig, som forbjærgere for Holmsland Klit nordre I bjergelaug på den anden side, hvorefter der blev afsluttet følgende bjærgningskontrakt:

Bjergelauget forpligter sig til at bjerge, hvad muligt er af skib og tilbehør, proviant m.m., stående takkelage og rigning, dog først efter nærmere ordre, og at bringe det til sikkert sted eller i hus, således som det af skipperen, eller den der træder i hans sted, og øvrigheden nærmere måtte bestemmes, besørge det bjærgede konservation derunder sejlenes tørring og bevaring, samt afholde i udgifterne til pakhusleje og vagthold  begge dele dog ikke længere end til 1 den 29. ds. inclusive, samt i øvrigt at varetage det for nødne med hensyn til  bjergning og bevaring af skibet m.v., mod derfor forsåvidt som skibsskroget ikke senderslås, at erholde en fjerdedel af værdien  af det bjergede, skibsskrog altså ikke indbefattet. !

Sønderslås skibsskroget derimod og vragstykker deraf sikres ved foranstaltning af bjergerne, erholde disse i bjergeløn en femtedel af værdien af alt det bjærgede, både det der er sikret af skibsskroget således at der dog ikke gives bjergeløn af selve bundstedet.

Værdien af det bjergede udfindes, for så vidt det ikke sælges ved offentlig auktion, ved lovlog vurdering.

Fra auktionsprovenuet fragår forinden bjergelønnen beregnes, told, toldopsynets rejseudgifter og diæter samt auktionsomkostninger, desuden udgifter ved ordningen og nummerering til auktion.

Kontrakten blev oplæst og med underskrift bekræftet. A. Weihmann. Chr. Høy.

Milter Iversen. Anders Hansen. Politimesteren bemærkede, at han fra sin side ikke fandt noget at indvende mod den indgåede bjergningskontrakt og at han indstillede denne til amtets approbation.

H.B.Petersen

Selve skibsskroget af »Dakota« blev omkr. den 5. marts samme år, solgt til et interessentskab, repræsenteret af fabrikant Tang i Holstebro. Skibsskroget blev senere sønderslået af en storm.

Kirkeskibet i Nørre Lyngvig kirke skal være lavet af købmand Simon Jensen i Sender Lyngvig. Han, der sad i en rullestol, var, inden »Dakota« blev ophugget, ombord i skibet for at studere og tegne skibets rigning, inden han begyndte at lave kirkeskibet.

Nævnte strandfoged Christen Nielsen (Klink) boede i den. gård i Sønder Lyngvig, som Asger Serup for et par år siden solgte til Holmsland kommune.

Den nu ca. 138 årige gamle gård blev opført af Laust Jensen, efter at hans forrige ejendom, der lå øt for vejen tæt syd for Jens og Jørgen Tarbensens gamle gård, nedbrændte midt i december måned 1844, medens Laust Jensens søster og tilkommende mand samt familie og nabofolkene var kørt til bryllup i Nysogns kirke pa Holmsland. Da der så godt som ingen var hjemme, indebrændte alle dyrene og alt indbo.

Kania
»Kania« en trawler fra Gdynia i Polen. Skibet strandede den 30.november 1953 ud for Husby kirke.

Trawleren; der strandede kl. 4 om morgenen, havde været på fiskeri ved England og var nu på vej hjem. .

Den blev observeret af strandvagten, Poul Jensen, der så skibets lanterner tæt ved land. Han alarmerede straks redningsstationens opsynsmand, Chr.Bank, der omgående sammenkaldte redningsmandskabet.

Redningsbåden samt raketmaterialet var hurtigt på strandingsstedet, men da det var umuligt at benytte båden på grund af den høje sø, blev raketapparatet taget i brug.

Der blev skudt en line ud til skibet, og redningsarbejdet kunne begynde. .

I løbet af en times tid var 13 mand bragt i land i redningsstolen, men kaptajnen og tre af besætningsmedlemmerne ønskede foreløbig at blive om bord De blev dog senere taget i land, da der ikke foreløbig, på grund af det stormfulde vejr, var chancer for at fa skibet bjerget.

Senere på efteråret og i vinteren 1954 gjorde polske bjergningsfartøjer forsøg på at få skibet af grunden, hvilket dog mislykkedes.

Derefter blev det overladt Svitzer at bjerge det. Det lykkedes også i 1954 at fa »Kania« slæbt ud igen, hvor efter det blev bugseret til Aalborg for reparation.

Janna
Jannavej i Hvide Sande har navn efter den hollandske skonnert »Janna« af Middelburg, der strandede ved Haurvig den 3. august 1916.

Skibet havde en besætning pa 4 mand, hvoraf de tre bjergede sig i land ved en fra land udkastet line.

Kaptajnen.blev reddet i land i redningsstolen af redningsmandskabet fra Bjerregaard.

Skibet var på rejse fra Rotterdam. med gammelt jern bestemt for Stockholm. »Janna« blev senere bragt flot igen.

Minerva
Minervavej er opkaldt efter den hollandske kuf »Minerva« af Schiedam, der strandede ved Bjerregaard den 17. november 1860. Besætningen, der bestod af 4 mand, reddede sig i land ved egen hjælp.

Årsagen til strandingen var, at skibet var sprunget læk i søen, og skibets fører besluttede derfor at sætte skibet på land.